Mie glædede sig til at flytte ind på Grundfos Kollegiet, som praler med at være grønt, men hun har meget svært ved at få øje på de grønne tiltag. Faktisk har hun aldrig været et sted, hvor man går så lidt op i det.

Billedet er udlånt af mediet Løberen
Det 12 etager høje kollegie, med plads til 220 studerende, er tydeligt at få øje på, når man går ned ad Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø.

Af Alexander Schmücker 

I dag fylder Grundfos Kollegiet 10 år. Da det blev bygget, levede det op til lavenergistandard anno 2015, som i dag er minimumskravet for nybyg. På kollegiet hjemmeside er de grønne ambitioner stadig tårnhøje, og fokus er på at minimere energiforbruget til et absolut minimum, lyder det.

Med husets over 1.000 sensorer er det muligt at måle beboernes forbrug af el, vand og varme samt luftfugtighed og temperatur. Sidenhen har man forsøgt at kortlægge den adfærdsmæssige effekt på energiforbruget, men efterfølgende er det gået i stå med de grønne initiativer.

Det mener i hvert fald 25-årige Mie Munk Larsen, som glædede sig til at flytte på grønt kollegie:

”Jeg tænkte, hvor er det fedt! Her går de op i bæredygtighed, vedvarende energi og grøn omstilling, men jeg har ærlig talt aldrig boet et sted, hvor man går så lidt op i at være grønne”.

Kalder I dét avancerede energiløsninger?

Mie tænker særlig tilbage på den første gang, hun satte fødderne på sit nye værelse. Her blev hun ikke mødt af de avancerede og grønne løsninger, som hun havde læst sig til:

”Jeg fik ærlig talt et chok. Alle værelserne er udstyret med gamle køkkener, og der er ikke engang induktion. Mine forældre fik induktion helt tilbage i 2001,” lyder det frustreret.

Og Mie har en pointe. I hvert fald hvis man spørger Malte Olsen, lektor i fysik ved KU, som peger på at induktionskomfur allerede var 35 procent mere energieffektivt, da Grundfos Kollegiet blev bygget. Ifølge ham kan valget skyldes uvidenhed, usikkerhed overfor ny teknologi eller pris:

“Hvis man virkelig ønskede at være grønne, så kunne man i det mindste have installeret sikre, glaskeramiske komfurer, for de jo mindst 20 procent mere energieffektive end det, man har nu, men selvfølgelig også lidt dyrere i indkøb.”.

Kalkhelvedet

Lige som Mie troede, det ikke kunne blive værre, endte hun med at bruge den første weekend på at skrubbe det sorte badeværelsesgulv fri for kalk. Først troede hun, at den tidligere lejer blot havde opgivet at holde gulvet rent, men sidenhen har det været en konstant kamp mod kalken:

”Jeg skal nærmest afkalke min elkedel og kaffemaskine en gang om ugen. Mine forældre har sådan et blødgøringsanlæg og der skal man godt nok ikke afkalke konstant.”.

En undersøgelse, udarbejdet af DTU, viser blandt andet, at der i toilet-cisternerne sætter sig op til 80 procent mindre kalk, når der er installeret et blødgøringsanlæg, hvorved forbrugerne undgår løbende toiletter. Ifølge Aqua Danmark, som forhandler blødgøringsanlæg, vil man formentlig kunne spare helt op til 30 procent på varmeregningen ved installering af et anlæg.

”Det giver jo ingen mening, at man ikke bruger de nyeste standarder på et såkaldt grønt kollegie, placeret et sted, hvor der så endda er så meget kalk i vandet. Det er jo et kæmpe ressourcesvineri,” siger Mie.

Bestyrelsen er på sagen

Bestyrelsesformanden i Grundfos Kollegiet, Kasper Lynge, erkender det er gået for langsomt med nogle af de grønne tiltag, og oplyser, at man netop har fremrykket udskiftningen af kogepladerne til induktion. 

Mie skal dog se langt efter et blødgøringsanlæg, da han anslår, det vil være en uhensigtsmæssig løsning:

”Det er selvfølgelig træls at afkalke, men det koster også energi at lave et centralt blødgøringsanlæg.”

Bestyrelsesformanden, der til dagligt er viceinstitutleder for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, udelukker dog intet på forhånd:

”Vi har lige bestilt et nyt energimærke, da det gamle er udløbet. Hvis det viser nogle forbedringspotentialer, så vil bestyrelsen tage det til os. Forventningen er dog, at der ikke der er så meget at hente, men det klart der sket meget i løbet af bare de sidste fem år i byggebranchen.”

Projektleder svare ikke

Da bestyrelsesformanden først trådte til i 2019, og ikke har været en del af den spæde beslutningsproces, ville vi gerne have hørt projektleder ved Grundfos, Mads Veje Knudsen, om valget af de forældede komfurer. Og om han mener, Grundfos Kollegiet stadig er grønt, og lever op til deres målsætning om et minimalt energiforbrug.

Desuden ville vi gerne have hørt, om spørgsmålene har givet anledning til, at vores opslag er blevet slettet i kollegiets Facebookgruppe, og vi sidenhen er blevet smidt ud af gruppen, som bl.a. administreres af projektlederen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.