Skuddramaet i Fields havde helt forskellige konsekvenser for venindegruppe fra Silkeborg. 

Af Alexander Schmücker

Dagen startede ellers fint for Cecilie Aagard Hansen på 20 år og hendes to veninder. De havde taget toget hele vejen fra Silkeborg til København for at se Harry Styles i Royal Arena. Inden da skulle de lige på shoppetur i Fields. 

Hvad de ikke vidste var, at det ville ende i et sandt mareridt. 

I dag er det lidt over to måneder siden, men Cecilie husker tydeligt den skæbnesvanger dag:

”Pludselig kommer folk løbende, paniske. Nogen græder. Vi stod bare og kiggede på hinanden.”

I et splitsekund gik alt i stå, men før de så sig om, løb de blandt skrig og grådkvalte mennesker:

”Vi vidste ikke hvorfor, vi løb bare! Uvisheden var det værste.” Cecilie kunne mærke, at hun var bange, hjertet galoperede i hendes krop. 

Først da de kom ud fra Fields, gik det op for hende, hvad der egentlig var sket:

”Pludselig råber en, at der er blevet skudt! Jeg kigger op på min veninde, Alberte, og kan se, at hun er ved at bryde fuldstændig sammen,” lyder det næsten afdæmpet fra Cecilie.

Cecilie er i det hele taget en pige der tager tingene roligt:

”I situationen er mit fokus på Alberte. Hun er oprigtig bange for, hvad der kommer til ske, så jeg koncentrerer mig om hende.”

Alberte har sidenhen været til krisepsykolog, da hun efterfølgende var meget påvirket af situationen:

”Hun blev meget indadvendt og stille for en periode. Selv den dag i dag, kan jeg kan godt være i tvivl, om hun vil med i Fields igen.”

Terapien har dog hjulpet Alberte meget, og hun har fået det væsentligt bedre. I venindegruppen har de sidenhen haft mange snakke om deres oplevelse i Fields, men Cecilie har ikke selv været i kontakt med en krisepsykolog: 

”Det har jeg ikke haft brug for. Jeg har valgt at fokusere på glæden ved at komme hjem. Jeg følte mig heldig.”

Cecilie har ingen specifik uddannelse i krisehåndtering eller lignende. Ifølge krisepsykolog Henrik Lyng kan det at hjælpe andre mennesker ofte speede helingsprocessen op:

”Vi ved fra forskellige studier, at når man er i stand til at handle i pressede situationer og kan se en mening med det, man gør, kommer man ofte fint videre efter oplevelsen, fordi man har kunnet foretage sig noget, der var meningsfuldt for sig selv og andre mennesker.”

I dag føler Cecilie sig helt ovenpå:

”Jeg var ok efter to dage, så hvis du spørger om jeg tør tage i Fields igen, så er svaret ’Ja’, for det tør jeg godt!”