Skoleelev slog dreng i hovedet med en glasflaske. Han var racistisk lyder det, men det gav dommeren ikke meget for.

Af Alexander Schmücker

I retslokalet sidder en lille mørkhåret fyr helt sammenkrøbet og kigger tomt frem for sig. Som han sidder der ved siden af sin forsvarer ligner han ikke just en farlig voldsmand. Alligevel er han nu anklaget for at have udøvet grov vold og risikerer både en fængselsstraf og en udvisningsadvarsel.

Vi skal fire måneder tilbage i tiden for at finde årsagen til, at han nu sidder på anklagebænken. 

Dagen begyndte ellers så godt. Niårs skolegang kulminerede med flyvende flødekarameller, festlige kostumer og for de fleste et lettelsens suk. Sommerferien kunne synges ind med den traditionsbundne sang: ”Ferie, ferie, ferie”.

På denne dejlige sommerdag drog Jon og resten af 9. klasserne mod Østre Anlæg, for at fejre sidste skoledag i højt humør. Pludselig blev den gode energi dog afløst af en aggressiv og hadefuld stemning.   

”Før jeg så mig om, står jeg i min lærers hus og bliver spulet ren. Der var blod ud over det hele,” udtaler Jon, da han afgiver forklaring i retten.

Ifølge den sigtede, var han blevet provokeret af Jon. På anklagerens spørgsmål om hvordan det skulle forstås, lød det, at han ikke huskede så meget. Han havde været fuld, men huskede godt nok, at Jon havde opsøgt ham, talt negativt om hans afdøde far og kaldt ham neger:

”Det er klart, jeg kommer i dårligt humør. Han bliver bare ved. Og så siger han, jeg bare kan slå ham, hvis jeg da tør”.

Ifølge Jon var det tiltalte der opsøgte ham, mens han havde en stille og rolig snak med en af sine venner

”Jeg føler han kom over til mig, selvom jeg havde en privat samtale.”

IKKE UENIGE HELE VEJEN                      

Jon medgiver dog, at han kaldte ham flere racistiske ting og at det måske ikke var det smarteste:

”Jeg kaldte ham neger og sådan! Og ja så truede han mig med flasken.”

Til spørgsmålet om hvorvidt han ligefrem opfordrede til at blive slået, lyder det:

”Jeg ville ikke virke bange, så jeg sagde: ’Hvis det er det du vil, så må du gøre det’. Da jeg vendte mig, fik jeg flasken lige i hovedet’”

Jon blev syet med flere sting, men selvom oplevelsen var voldsom, søger han ikke erstatning.

Anklageren mener ikke desto mindre, at den udøvede vold er så alvorlig, at straffen bør være 3 måneders fængsel og udvisningsadvarsel.

Forsvareren argumenterer for samfundstjeneste og fremhæver især, at drengen kun var 17 år, da episoden fandt sted, og at han går i 10. klasse, arbejder i Føtex og spiller fodbold i den lokale klub.

DOMMENS TIME

Dommer og domsmænd forlader salen for at votere. Drengen går over mod sin mor og sætter sig ved hendes side:

”Det er lidt svært det her, men jeg håber på det bedste,” siger han.

Moren lægger hænderne sammen, kigger op og udbryder:

”Aldrig før har jeg været i retten med mine børn. 42 år og aldrig i retten.” 

Dommeren og domsmændene kommer tilbage. Der bliver helt stille, men så falder dommen.

60 dages ubetinget fængsel, advarsel om udvisning og så skal den dømte betale sagens omkostninger. 

SÅ DET KOMME

Dommen accepteres, lyder det lavmælt fra forsvareren, selvom han tydeligvis ikke er helt tilfreds:

”Blandt forsvarere ønsker vi samfundstjeneste, men det er praktisk talt blevet umuligt!”

I 2019 skærpede man straffeloven § 245 om grov vold, hvorefter der næsten ikke gives samfundstjeneste. 

”Helt ærlig, hvad skal det hjælpe at en ung fyr, som ham her, kommer i fængsel?”, spørger forsvareren retorisk, inden han tager sin mappe under armen og skynder sig over mod sin bil.

Mie glædede sig til at flytte ind på Grundfos Kollegiet, som praler med at være grønt, men hun har meget svært ved at få øje på de grønne tiltag. Faktisk har hun aldrig været et sted, hvor man går så lidt op i det.

Billedet er udlånt af mediet Løberen
Det 12 etager høje kollegie, med plads til 220 studerende, er tydeligt at få øje på, når man går ned ad Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø.

Af Alexander Schmücker 

I dag fylder Grundfos Kollegiet 10 år. Da det blev bygget, levede det op til lavenergistandard anno 2015, som i dag er minimumskravet for nybyg. På kollegiet hjemmeside er de grønne ambitioner stadig tårnhøje, og fokus er på at minimere energiforbruget til et absolut minimum, lyder det.

Med husets over 1.000 sensorer er det muligt at måle beboernes forbrug af el, vand og varme samt luftfugtighed og temperatur. Sidenhen har man forsøgt at kortlægge den adfærdsmæssige effekt på energiforbruget, men efterfølgende er det gået i stå med de grønne initiativer.

Det mener i hvert fald 25-årige Mie Munk Larsen, som glædede sig til at flytte på grønt kollegie:

”Jeg tænkte, hvor er det fedt! Her går de op i bæredygtighed, vedvarende energi og grøn omstilling, men jeg har ærlig talt aldrig boet et sted, hvor man går så lidt op i at være grønne”.

Kalder I dét avancerede energiløsninger?

Mie tænker særlig tilbage på den første gang, hun satte fødderne på sit nye værelse. Her blev hun ikke mødt af de avancerede og grønne løsninger, som hun havde læst sig til:

”Jeg fik ærlig talt et chok. Alle værelserne er udstyret med gamle køkkener, og der er ikke engang induktion. Mine forældre fik induktion helt tilbage i 2001,” lyder det frustreret.

Og Mie har en pointe. I hvert fald hvis man spørger Malte Olsen, lektor i fysik ved KU, som peger på at induktionskomfur allerede var 35 procent mere energieffektivt, da Grundfos Kollegiet blev bygget. Ifølge ham kan valget skyldes uvidenhed, usikkerhed overfor ny teknologi eller pris:

“Hvis man virkelig ønskede at være grønne, så kunne man i det mindste have installeret sikre, glaskeramiske komfurer, for de jo mindst 20 procent mere energieffektive end det, man har nu, men selvfølgelig også lidt dyrere i indkøb.”.

Kalkhelvedet

Lige som Mie troede, det ikke kunne blive værre, endte hun med at bruge den første weekend på at skrubbe det sorte badeværelsesgulv fri for kalk. Først troede hun, at den tidligere lejer blot havde opgivet at holde gulvet rent, men sidenhen har det været en konstant kamp mod kalken:

”Jeg skal nærmest afkalke min elkedel og kaffemaskine en gang om ugen. Mine forældre har sådan et blødgøringsanlæg og der skal man godt nok ikke afkalke konstant.”.

En undersøgelse, udarbejdet af DTU, viser blandt andet, at der i toilet-cisternerne sætter sig op til 80 procent mindre kalk, når der er installeret et blødgøringsanlæg, hvorved forbrugerne undgår løbende toiletter. Ifølge Aqua Danmark, som forhandler blødgøringsanlæg, vil man formentlig kunne spare helt op til 30 procent på varmeregningen ved installering af et anlæg.

”Det giver jo ingen mening, at man ikke bruger de nyeste standarder på et såkaldt grønt kollegie, placeret et sted, hvor der så endda er så meget kalk i vandet. Det er jo et kæmpe ressourcesvineri,” siger Mie.

Bestyrelsen er på sagen

Bestyrelsesformanden i Grundfos Kollegiet, Kasper Lynge, erkender det er gået for langsomt med nogle af de grønne tiltag, og oplyser, at man netop har fremrykket udskiftningen af kogepladerne til induktion. 

Mie skal dog se langt efter et blødgøringsanlæg, da han anslår, det vil være en uhensigtsmæssig løsning:

”Det er selvfølgelig træls at afkalke, men det koster også energi at lave et centralt blødgøringsanlæg.”

Bestyrelsesformanden, der til dagligt er viceinstitutleder for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, udelukker dog intet på forhånd:

”Vi har lige bestilt et nyt energimærke, da det gamle er udløbet. Hvis det viser nogle forbedringspotentialer, så vil bestyrelsen tage det til os. Forventningen er dog, at der ikke der er så meget at hente, men det klart der sket meget i løbet af bare de sidste fem år i byggebranchen.”

Projektleder svare ikke

Da bestyrelsesformanden først trådte til i 2019, og ikke har været en del af den spæde beslutningsproces, ville vi gerne have hørt projektleder ved Grundfos, Mads Veje Knudsen, om valget af de forældede komfurer. Og om han mener, Grundfos Kollegiet stadig er grønt, og lever op til deres målsætning om et minimalt energiforbrug.

Desuden ville vi gerne have hørt, om spørgsmålene har givet anledning til, at vores opslag er blevet slettet i kollegiets Facebookgruppe, og vi sidenhen er blevet smidt ud af gruppen, som bl.a. administreres af projektlederen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Shoppetur blev til sandt mareridt for 20-årige Cecilie og hendes to veninder. De befandt sig i Fields under skyderiet d 3. juni 2022, hvor skrigende, grædende og panikslagne mennesker løb for livet. Alligevel formåede Cecilie at holde hovedet koldt og tage sig af sin angste veninde. Hvordan var det muligt?

Skuddramaet i Fields havde helt forskellige konsekvenser for venindegruppe fra Silkeborg. 

Af Alexander Schmücker

Dagen startede ellers fint for Cecilie Aagard Hansen på 20 år og hendes to veninder. De havde taget toget hele vejen fra Silkeborg til København for at se Harry Styles i Royal Arena. Inden da skulle de lige på shoppetur i Fields. 

Hvad de ikke vidste var, at det ville ende i et sandt mareridt. 

I dag er det lidt over to måneder siden, men Cecilie husker tydeligt den skæbnesvanger dag:

”Pludselig kommer folk løbende, paniske. Nogen græder. Vi stod bare og kiggede på hinanden.”

I et splitsekund gik alt i stå, men før de så sig om, løb de blandt skrig og grådkvalte mennesker:

”Vi vidste ikke hvorfor, vi løb bare! Uvisheden var det værste.” Cecilie kunne mærke, at hun var bange, hjertet galoperede i hendes krop. 

Først da de kom ud fra Fields, gik det op for hende, hvad der egentlig var sket:

”Pludselig råber en, at der er blevet skudt! Jeg kigger op på min veninde, Alberte, og kan se, at hun er ved at bryde fuldstændig sammen,” lyder det næsten afdæmpet fra Cecilie.

Cecilie er i det hele taget en pige der tager tingene roligt:

”I situationen er mit fokus på Alberte. Hun er oprigtig bange for, hvad der kommer til ske, så jeg koncentrerer mig om hende.”

Alberte har sidenhen været til krisepsykolog, da hun efterfølgende var meget påvirket af situationen:

”Hun blev meget indadvendt og stille for en periode. Selv den dag i dag, kan jeg kan godt være i tvivl, om hun vil med i Fields igen.”

Terapien har dog hjulpet Alberte meget, og hun har fået det væsentligt bedre. I venindegruppen har de sidenhen haft mange snakke om deres oplevelse i Fields, men Cecilie har ikke selv været i kontakt med en krisepsykolog: 

”Det har jeg ikke haft brug for. Jeg har valgt at fokusere på glæden ved at komme hjem. Jeg følte mig heldig.”

Cecilie har ingen specifik uddannelse i krisehåndtering eller lignende. Ifølge krisepsykolog Henrik Lyng kan det at hjælpe andre mennesker ofte speede helingsprocessen op:

”Vi ved fra forskellige studier, at når man er i stand til at handle i pressede situationer og kan se en mening med det, man gør, kommer man ofte fint videre efter oplevelsen, fordi man har kunnet foretage sig noget, der var meningsfuldt for sig selv og andre mennesker.”

I dag føler Cecilie sig helt ovenpå:

”Jeg var ok efter to dage, så hvis du spørger om jeg tør tage i Fields igen, så er svaret ’Ja’, for det tør jeg godt!”